Jorden rundt med Malene Kjærgaard

31. juli 2022 11.00

Jorden rundt med Malene Kjærgaard, Malene Kjærgård, sang, Maj Berit Guassora, trompet, Johannes Wamberg, guitar, Tobias Dall, kontrabas, og Tira Skamby, percussion

Sorø Bibliotek, Storgade 7, 4180 Sorø

Entré: 25 kr.

Jorden rundt med Malene Kjærgaard

Jazzkvintet giver børnekoncert på Sorø Bibliotek søndag 31. juli kl. 11.00

Det er jazz i børnehøjde, når Malene Kjærgaard optræder med sit prisbelønnede program ”Jorden Rundt” på Sorø Bibliotek søndag den 31. juli kl. 11.00. Sammen med sit band med trompet, guitar, bas og trommer fører hun an i en medrivende musikalsk fortælling, hvor børnene blandt andet kommer med på togtur igennem Rusland, byfest på Trinidad, strandtur til Copacabana – og en cykeltur igennem København. Forestillingen varer ca. 45 minutter og er især henvendt til børn fra 4 til 10 år. Den begynder hos morfar, der har en stor gammel rejsekuffert, som børnene inviteres til at undersøge som aktive medspillere i koncerten. Farver, lyde, stemninger og indtryk vil skylle ind over publikum.

Malene Kjærgård har sunget for og med børn i over 15 år. For to år siden vandt hun “Børnejazzprisen” med programmet “Jorden Rundt” og sidste år desuden ”Carlprisen” for årets børnekomposition. Samtidig er udgivet en sangbog med alle sangene og dertilhørende små opgaver. Når Malene ikke synger for børn, optræder hun med sit jazzband for voksne og har turneret flere steder i verden. Desuden underviser hun børn og voksne i sang, rytmik og musik.

 

Søndag 31. juli kl.11.00

Børnejazzkoncert: ”Jorden Rundt”: Malene Kjærgård, sang, Maj Berit Guassora, trompet, Johannes Wamberg, guitar, Tobias Dall, kontrabas, og Tira Skamby, percussion

Sorø Bibliotek, Storgade 7, 4180 Sorø

Entré: 25 kr.

Reservation: Sorø Bibliotek, tlf. 5787 7000

 

 

 


< TILBAGE





FØLG OS PÅ SOCIALE MEDIER


Instagram Logo

Sorø Jazz takker vores tilskudsgivere og sponsorer:

Denne hjemmeside bruger cookies. Fortsat brug tolkes som accept.