Onsdag 25. juli kl. 19.00

Gypsy Vendetta: Anders Nilou, guitar, Rasmus Rude, guitar, Alfkil Wennermark, violin, Emil Brun, bas.

Café Tre Konger

 

Fransk jazz på

Café Tre Konger

 

Med inspiration fra Django Reinhardt kommer en kvartet og spiller jazz manouche som optakt til filmen ”Django”

 Gypsyvendetta

Den herligt inciterende rytmiske sigøjnerjazz er i vælten, takket være den store spillefilm ”Django”, som under Sorø Jazzfestivalen vises i Victoria Teatret torsdag 26. juli. Den handler om genrens mester, guitaristen Django Reinhardt (1910-53), som skabte ”le jazz manouche” (som det hedder på fransk!) i kunstnermiljøet på Montmartre i Paris. Det har siden inspireret mange musikere, deriblandt fire yderst velspillende danske jazzmusikere, som har dannet bandet Gypsy Vendetta. Medlemmerne er guitaristerne Anders Nilou og Rasmus Rude sammen med Emil Brun på bas og Alfkil Wennermark på violin. De giver koncert på Sorøs Café Tre Konger onsdag aften den 25. juli.

Gypsy Vendetta er blandt de bedste og mest erfarne fortolkere af sigøjnerjazzen. De spiller akustisk jazz, som leveres med sikker timing, positiv energi og stor respekt for de franske forbilleder. Musikken spænder fra hurtig gypsy-swing over munter flirt med strengene til melankolske ballader hentet fra Montmartres mørke jazzklubber. Orkestret har givet mere end 200 koncerter, såvel i Danmark som i en række andre europæiske lande. De er også kendte fra TV, hvor de har haft Tom McEwan med på vaskebræt og trommer, ligesom de har spillet med klarinetisten Frederick Menzies fra DR Big Bandet som gæstesolist.

Onsdag 25. juli kl. 19.00

Gypsy Vendetta: Anders Nilou, guitar, Rasmus Rude, guitar, Alfkil Wennermark, violin, Emil Brun, bas.

Café Tre Konger, Østergade 3, 4180 Sorø

Entré: 150 kr. eller 350 kr. incl. menu m. laks, kalv, okse, unghane, salater m.m. (adgang fra kl. 17.30)

Reservation: tlf. 5783 4114, e-mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

 

 

 


Udskriv