Fredag 27. juli kl. 15-17

henrikbolbjerg

Coffee Jazz Band med Henrik Bolberg: Ninna Bjørn Kristiansen, vokal, Finn Grønbæk, klaver, Erik Bjørn Kristiansen, guitar, Mogens Hjelm Hansen, bas, og Søren Jørgensen, trommer, - plus Henrik Boolberg

HOLBERG ARKADEN

Swingende jazz i

Holberg Arkaden

Sorø Jazzfestival flytter ind i Arkaden fredag eftermiddag

Midt under sommerens jazzfestival sidst i juli vil alle, der fredag eftermiddag den 27. juli lægger vejen gennem Holberg Arkaden med de mange butikker, blive mødt af festligt swingende jazzmusik. På Arkadetorvet ud for juicebaren spiller klokken 15-17 en en flok jazzglade voksne energibundter anført af stjernetrompetisten Henrik Bolberg. Repertoiret er behagelig swingmusik, tilsat blues og lidt nordisk musik.

Henrik Bolberg er gennem mange år velkendt på jazzscenen. Han har spillet i utallige jazzorkestre, bl.a. med Jesper Thilo, Ole Fessor, Morten Hertz og i DR BigBandet, og han har modtaget både Ben Websterprisen, Jasaprisen og Palæbarprisen.

I Holberg Arkaden stiller Bolberg op sammen med ”Coffee Jazz Band”. Bandet dyrker glad swingende jazz og er godt sammenspillet gennem mange år. Det består af rutinerede lokale amatører fra Sorø og omegn. Ægteparret Ninna og Erik Bjørn Kristiansen synger og spiller guitar, Finn Grønbæk spiller klaver, Mogens Hjelm Hansen bas og Søren Jørgensen trommer. De har fundet sammen om jazzen efter hver især at have dyrket blandt andet rock'n'roll, harmonimusik, boogie-woogie og klassisk musik, så de har sammenlagt rige musikalske erfaringer. Nu er de fælles om et mainstream repertoire med numre som Avalon, Indiana, Lullaby of Birdland og Don’t get around much anymore.

Fredag 27. juli kl. 15-17

Coffee Jazz Band med Henrik Bolberg : Ninna Bjørn Kristiansen, vokal, , Finn Grønbæk, klaver, Erik Bjørn Kristiansen, guitar, Mogens Hjelm Hansen, bas, og Søren Jørgensen, trommer, - plus Henrik Bolberg, trompet

HOLBERG ARKADEN, 4180 Sorø

Fri entré

 


Udskriv