Lørdag 28. juli kl. 15.30

janharbeckinderlig

Jan Harbecks Live Jive Jungle: Jan Harbeck, tenorsaxofon, Thor Madsen, el-guitar, Jeppe Skovbakke, el-bas og Peter Leth, trommer.

KUNSTNERGAARDEN

Junglejazz på

Kunstnergaarden

Kongen af dansk swing Jan Harbeck stiller op med sit Live Jive Jungle band

Tenorsaxofonisten Jan Harbeck er et godt bud på en musiker, der kan overtage tronen som kongen af dansk swing i den store tradition fra Lester Young, Ben Webster og Coleman Hawkins. Den 42-årige tenorsaxofonist har de senere år markeret sig som en af Danmarks mest personlige og markante musikere på sit instrument, og han har både opnået den eftertragtede Bent Jædig pris, en Grammy for årets bedste jazzudgivelse og senest i år Ben Webster prisen. Nu har han sammensat et jungle jazzband, der tager lyden fra 1930'erne op og giver musikken kant og originalitet. Inspirationen kommer blandt andet fra Benny Goodman's ”Sing Sing Sing” med Gene Krupa's heftige trommespil. Det er jazz med swing og svedige riffs, der taler til fødderne.

Harbeck Live Jive Jungle Band har Thor Madsen på guitar, Jeppe Skovbakke på bas og Peter Leth på trommer foruden naturligvis Jan Harbecks egen fuldfede tenorsax. Bandet spiller pulserende jazz, hvor hurtigt tempo veksler med stemningsmættede ballader. Undervejs blæser Jan Harbeck udladninger så kraftige, at det kan ses på hans ansigtskulør, mens Thor Madsens guitar supplererer med saftigt wah-wah spil og Peter Leth ved trommerne kaster sig ud i klassiske junglerytmer. Gruppen udgav sidste år et album med titlen ”Elevate”, der blev modtaget af anmeldere med ordene, at musikken både sender pulsen og humøret i vejret.

Lørdag 28. juli kl. 15.30

Jan Harbecks Live Jive Jungle: Jan Harbeck, tenorsaxofon, Thor Madsen, el-guitar, Jeppe Skovbakke, el-bas og Peter Leth, trommer.

KUNSTNERGAARDEN, Kunstnergaardsvej 1, 4293 Dianalund

Entré: 150 kr. Reservation: e-mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den., tlf. 40 48 05 16

www.kunstnergaarden.dk


Udskriv