Mandag 23. juli kl. 16.30

miriammandipira

Kjeld Lauritsen og Miriam Mandipira

Kjeld Lauritsen, hammondorgel, Miriam Mandipira, vokal, Per Gade, guitar, og Søren Frost, trommer.

Munke Bjergby Kirke

Gospel og hammondorgel

i Munke Bjergby kirke

Gospel, blues og orgelbrus venter i Munke Bjergby kirke mandag eftermiddag den 23. juli. Den fabelagtige sangerinde Miriam Manidipira kommer sammen med hammondorglets danske mester Kjeld Lauritsen med opbakning af guitaristen Per Gade og trommeslageren Søren Frost, som begge er hentet fra DR BigBandet.

Miriam Mandipira er født i Zimbabwe, hvor hun for godt tyve år siden indledte sin musikalske karriere. I sit hjemland og i Sydafrika medvirkede hun i flere bluesbands. I 2007 flyttede hun til Danmark og blev frontfigur i Delta Blues Band. Med sin store stemme og smittende spilleglæde er hun siden blevet en meget populær og efterspurgt kunstner, der har optrådt på utallige scener i hele Skandinavien. Hun er inspireret af store forbilleder som Ella Fitzgerald, Etta James, Bessie Smith og Aretha Franklin og demonstrerer gang på gang sin evne til at synge både smukke ballader, inderlig gospel og swingende jazz. I 2016 blev hun belønnet med prisen som årets bedste danske bluesmusiker.

For nogle år siden indledte Mirian Mandipira et lykkeligt samarbejde med den enestående hammondorganist Kjeld Lauritsen. Han er med sin bluesinspirerede stil og overlegne teknik en af landets fremmeste improvisatorer på sit sjældne instrument. Det er et hammond B3-orgel, som han tager med ind i kirkerummet, selvom kirken i forvejen har et orgel. Men hammond- og kirkeorgel er vidt forskellige. Lauritsens instrument er det store hammondorgel med roterende lesliehøjttaler og fodpedaler, som han udnytter i legesyge improvisationer. Med denne teknik skaber han rolige stunder i musikken, hvor man kan lade sine tanker opsluge og flyde med musikken. Kjeld Lauritsen havde i mange år bandet ”The Organizers” sammen med den amerikanske saxofonist Bob Rockwell, og han har udgivet adskillige albums i eget navn foruden et par plader med Big Band.

Mandag 23. juli kl. 16.30

Kjeld Lauritsen, hammondorgel, og Miriam Mandipira, vokal, med Per Gade, guitar, og Søren Frost, trommer.

Munke Bjergby Kirke, Kirkebakkevej 26, 4190 Munke Bjergby

Entré: 75 kr.

Reservation: tlf. 5780 7116, e-mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

NB: Begrænset plads i kirken, så reservation tilrådes.


Udskriv